NORSAM SØGER TILBUDSBEREGNER – TØMERE

I Norsam arbejder vi både med private og erhvervskunder. Vi har et solidt team med mere end 20 års erfaring inden for byggebranchen. Vi leverer totalløsninger inden for bygningsrenovering og nybyggeri. Vi udfører både mindre og større opgaver fra private, erhverv og boligforeninger. Vi udfører totalentrepriser, hovedentrepriser og fagentrepriser inden for maler-, murer- og tømrerarbejde.

Derfor har vi brug for en dygtig tilbudsberegner, som altid stræber efter at regne den bedste pris vurderet på flere parametre. Din daglige base bliver på hovedkontoret i Glostrup, men du kommer til at regne tilbud på projekter lokaliseret i København og omegn.

Opgaver og ansvarsområder

Med reference til direktøren bliver du ansvarlig for at tilbudsberegninger.

Du får ansvaret for tilbuds- og kalkulationsudarbejdelse på både hoved- og fagentrepriser.  Opgaven bliver i den forbindelse at håndtere tilbudssagen selvstændigt fra start til slut og inddrage alle relevante parter og interessenter. Gennem din erfaring ved du, hvad der skal til for at vinde opgaverne.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • besigtigelse af opgaver
  • gennemgå udbudsmateriale
  • indhente relevant dokumentation til udarbejdelse af tilbud
  • indhente tilbud på leverancer og underentrepriser
  • opmåle og kalkulere hele tilbudssager, eventuelt i samarbejde med en kollega
  • deltage i kontraktforhandlinger og sagsoverdragelse

Om dig

Vi forestiller os, at du har en tømreruddannelse suppleret med en byggeteknisk baggrund, eventuelt som bygningskonstruktør, byggetekniker, ingeniør eller lignende. Det er ideelt, hvis du har byggepladserfaring samt 3-5 års erfaring med at udarbejde tilbud. Du har gode kommunikationsevner og formår at få andre til at arbejde mod samme mål. Du arbejder systematisk og planlægger dine opgaver og formår at følge dem til dørs.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er fagligt seriøs og kvalitetsbevidst
  • er god til dialog og forhandling
  • er systematisk, analytisk og procesorienteret

Norsam tilbyder

I Norsam vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har et meget kollegialt sammenhold i vores organisation hvor vi gør alt for hjælpe hinanden i vores daglige udfordringer.

Konkurrencedygtig løn og ansættelses i henhold kvalifikationer.

Frihed under ansvar

Ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt vores direktør Kashif Akram på telefon 25 94 90 00.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning på Mail: kma@norsam.dk

Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse

KONTAKT PERSON

Kontakt Kashif M. Akram

Kashif M. Akram

Adm. Direktør

Tlf. nr.: 25 94 90 00

Mail: kma@norsam.dk

KONTAKT